
Jobs
On this page you can see any available positions that we are currently offering.
All applications and resumes should be sent to info@glmusic.dk
Available positions
Praktikant
Drømmer du om at blive en af de bedste inden for marketing, SoMe og salg?
Har du lyst til at prøve kræfter med musik- og eventbranchen, så er dette job måske noget for dig.
Creative Planet og GL Music søger en praktikant, der har mod på at tage ansvar for vores SoMe, SEO, Google Ads og kommunikation inden for vores områder: musikudgivelse, publishing, udlejning af musikstudier, eventlokale og kontorpladser for kreative folk inden for medie og musik – og meget mere.
Som praktikant kommer du til at følge processen fra sangskrivning og musikindspilning til musikudgivelser og afvikling af mange former for events.
Vi har brug for en skarp person, der kan skrive tiltrækkende tekster, finde på målrettede budskaber og ramme plet på SoMe. En der har lyst til at nørde ned i tekster, der får os til at shine på Google, og som rammer målrettet de rigtige kunder, vi har brug for.
Dine opgaver
Vi ønsker, at du skal arbejde med:
Opsætning af annoncer og kampagner på SoMe
Kommunikere på SoMe sammen med vores kreative team
Skrive tekster til bl.a. opslag, nyhedsbreve, blogindlæg mm.
SEO-optimere vores tekster på hjemmesiden og på andre platforme
Om os (teamet)
Vi er et lille firma med 10 fastansatte i vores team, men med rigtig mange kreative folk, der dagligt passerer og bruger vores hus.
Hvad forventer vi af dig?
Du er god til at formulere dig på skrift
Du er nysgerrig, initiativrig og ansvarsfuld
Du er en holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt
Du har erfaring med at kommunikere på SoMe
Du forstår, hvordan man arbejder med SEO, Google Ads og hjemmesider generelt
Du er struktureret og kan have mange bolde i luften
Du er en positiv person, der vil elske at tage denne opgave på sig i samarbejde med vores team
Hvad kan du forvente af os?
Vi vil gøre, hvad vi kan for, at du får en rigtig god tid hos os
Vi vil hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder
Vi er et kreativt team med en uformel omgangstone – og vi glemmer ikke at have det sjovt, mens vi arbejder
Fleksibel arbejdstid
Løbende sociale arrangementer for hele huset
Hvem er Creative Planet?
Creative Planet er et sted, hvor vi stræber efter at skabe et unikt og inspirerende hjem for kreative sjæle, iværksættere og mindre virksomheder inden for musik, medie, design, grafik og entertainment.
Vi startede vores kreative hub i København NV for omkring 4 år siden med visionen om at tilbyde noget særligt for de kreative – noget du ikke kan finde andre steder. Fra begyndelsen har vores fokus været at skabe et kreativt arbejdsrum, der går ud over det sædvanlige: et sted, hvor kreative entreprenante sjæle kan trives og finde de rette redskaber til at føre deres idéer til virkelighed.
Et sted hvor synergier mellem selskaber – inklusiv vores eget musikselskab – kunne skabe muligheder passivt, fordi rammerne for nye muligheder er der.
I dag er vi stolte over at huse over 50 kreative sjæle i vores ca. 1150 m² store kompleks, hvor der sker mange spændende samarbejder mellem de kreative, som har deres daglige gang i huset.
Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi stræber konstant efter udvikling. Derfor har vi nu udvidet vores faciliteter med yderligere 500 m², hvor vi kan give endnu flere kreative mennesker mulighed for at blomstre og skabe stærke fællesskaber og netværk.
Velkommen til vores kreative hjem, hvor drømme bliver til virkelighed.
Selskabet bag: GL Music Entertainment A/S har siden selskabet blev stiftet tilbage i 2011 været involveret i og udgivet sange for multi-platin sælgende artister og har med over 75 millioner fysiske albums og singler solgt, milliarder af streams og stærke samarbejder med major artister over hele verden.
Løn, vilkår og opstart
Vi søger en praktikant med opstart snarest muligt
Praktikperioden er ulønnet og varer i 4–6 måneder
Vi holder samtaler løbende, til vi har fundet den rette kandidat
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kamilla Monies på:
kamilla.monies@creativeplanet.dk
